3 varianter af hyldeblomstsaft

Ja, jeg er nok lidt sent ude med disse opskrifter. Men jeg har dog stadig set blomstrende hyld derude i landskabet, så måske kan du stadig nå det.

Jeg har som sædvanlig været i gang med den store saftproduktion, da min kæreste er ganske glad for hyldeblomstsaft. I år prøvede jeg at lave nogle forskellige varianter.

Hyldeblomst med honning og ingefær

2 liter vand

750 g økologisk sukker

1 bøtte honning

3 lime frugter

30 g frisk ingefær i skiver

30-50 hyldeblomstskærme

Sæt vand, sukker, honning og ingefær til at koge i en gryde. Klip i mens de største stilke væk så du primært har hyldeblomsterne tilbage. Skær limefrugterne i skiver og pres dem udover blomsterne, læg skiverne ned i skålen til blomsterne.  Du må ikke skylle blomsterne, men kan ryste dem lidt hvis der er insekter på (ellers så smager det jo alt sammen, som man siger..hehe). Når sukkeret og honningen er smeltet og væsken koger hældes den over hyldeblomsterne. Sæt det hele i køleskabet i 3-4 dage. Si saften igennem et klæde og hæld den på skoldede flasker.

Hyldeblomstsaft med mynte og citron

2 liter vand

1 kg økologisk sukker

3 citroner

En håndfuld mynteblade

30-50 hyldeblomstskærme

Sæt vand og sukker til at koge i en gryde. Klip i mens de største stilke væk så du primært har hyldeblomsterne tilbage. Du må ikke skylle blomsterne, men kan ryste dem lidt hvis der er insekter på . Fjern stilkene fra mynten så du kun har bladene, og skyl dem grundigt. Skær citronerne i skiver og pres dem udover blomsterne, læg skiverne ned i skålen til blomsterne.   Når sukkeret  er smeltet og væsken koger hældes den over hyldeblomsterne. Sæt det hele i køleskabet i 3-4 dage. Si saften igennem et klæde og hæld den på skoldede flasker.

Hyldeblomst saft med jordbær og rabarber

2 liter vand

1,5 kg økologisk sukker

3 citroner

700 g jordbær og rabarber

30-50 hyldeblomstskærme

Sæt vand, sukker, rensede jordbær og rabarber i skiver til at koge i en gryde. Klip i mens de største stilke væk så du primært har hyldeblomsterne tilbage. Du må ikke skylle blomsterne, men kan ryste dem lidt hvis der er insekter på. Skær citronerne i skiver og pres dem udover blomsterne, læg skiverne ned i skålen til blomsterne.   Når sukkeret  er smeltet og jordbær og rabarber er smattet ud, hældes den over hyldeblomsterne. Sæt det hele i køleskabet i 3-4 dage. Si saften igennem et klæde og hæld den på skoldede flasker.

Læs også opskriften på min hyldeblomstchampagne og på hyldeblomstsirup og hyldeblomstmarmelade.

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *