Opskrift: Agurkesalat

Jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg lavede agurkesalat fordi jeg var ved ar drukne i hjemmedyrkede agurker. Det kan jeg dog ikke. Jeg begik den fejl at jeg i år satsede på frilandsagurker. De har da også givet nogle agurker, men det har ikke været en prangende høst, og nu har sygdom taget dem. Så til næste år holder jeg bare agurkerne i drivhuset.

IMG_5113

Men selvom høsten ikke har været en særlig stor succes, synes jeg alligevel at den sidste agurk jeg plukkede skulle blive til et enkelt glas syltede agurker til min kæreste.

Jeg har prøvet at lave en lidt utraditionel krydring, og jeg synes faktisk det fungerer rigtig godt.

Skærmbillede 2016-02-03 kl. 19.46.47

1 agurker

25 g salt

 

1 dl vand

1 dl eddike

1 dl sukker

1 laurbær blad

1 teske Rosa peber

1 allehånde

2 tørrede piri piri chiler (eller hvad du nu har og synes)

 

Skærmbillede 2016-02-03 kl. 19.47.06

Skær agurkerne i tynde skiver med kniv, rivejern eller på mandolinjern. Drys saltet over og lad dem stå i en times tid, så agurkerne afgiver noget væske.

IMG_5093

Kog en lage op af eddike, vand, sukker og krydderier. Når sukkeret er opløst slukkes komfuret og lagen køles lidt ned.

Klem væsken fra agurkeskiverne med hænder og læg dem i et skoldet glas.

Hæld lagen over agurkerne, du bestemmer selv om du vil have krydderierne med i lagen. Jeg synes det ser flot ud, så jeg lader dem blive, så fortsætter de også med at afgive smag.

IMG_5109

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

One thought on “Opskrift: Agurkesalat

  1. Den opskrift snupser jeg til fredagskyllingen, tak! Jeg kan trøste dig med, at du har haft mere held med frilandsagurkerne i år end mig, når du omtaler dem i flertal. Én agurk fik jeg fra min ene plante i år;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *