Artiskok Violetta Chioggia

DKK25.00 incl. moms

Cynara scolymus

Violetta Chioggia er en smuk rød-lilla variant af artiskokken. Artiskokker har været dyrket i helt utrolig mange år. Man har dyrket artiskokker i Egypten helt tilbage til 600 år før vores tidsregning. Det er en utrolig smuk plante, som en kæmpe tidsel. Ca. 10 frø pr. pose

På lager

Beskrivelse

Artiskok Violetta Chioggia

Cynara scolymus

Artiskok Violetta Chioggia er en smuk rød-lilla variant af artiskokken. Artiskok har været dyrket i helt utrolig mange år. Man har dyrket artiskokker i Egypten helt tilbage til 600 år før vores tidsregning. Det er en utrolig smuk plante, som en kæmpe tidsel. Artiskokken har ry for at være svær at dyrke, det er heller ikke den nemmeste plante, da vi har et ret koldt klima herhjemme i forhold til hvad den er vant til. Men det er ikke desto mindre slet ikke umuligt at dyrke artiskokker herhjemme hvis man dyrker dem som etårige planter. Ca. 10 frø pr. pose

 

Såvejledning – Sådan dyrker du artiskok

Så frøene indendørs ved stuetemperatur i februar-marts. De spire hurtigt – i løbet af ca. en uge. Efter spiring stilles de lyst og køligt 15-20 grader. De små planter skal vandes jævnligt. Plant dem over i større potter efterhånden som de vokser til. Omkring 1 juni kan planterne sættes ud på friland. Det kan være en god idé at vænne dem langsomt til udelive ved at sætte dem ud i dagtimerne, eller have dem i drivhuset i en periode. Hvis du planter dem i køkkenhaven skal der være ca. 1 meter i mellem hver plante. Hvis du vil dyrke den for den prydværdi i staudebedet behøver den ikke helt så meget plads omkring sig.

Artiskokker kræver rimelig meget vand og rimelig meget gødning.

Artiskokkerne høstes når de første dækblade begynder at stritte lidt ud fra resten. Hvis den først er begyndt at folde sig ud er det for sent, så udvikler den sig til gengæld til en prægtig kæmpe blomst.

Planterne er flerårige, men tåler som regel ikke den danske vinter, man kan forsøge sig med at vinterdække og i nogen tilfælde vil man have held med det, man kan også forsøge at dyrke den i drivhus og lade den overvintre der, det kan man også engang i mellem have held med.

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Artiskok Violetta Chioggia”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *