Tomat: Green Zebra

DKK25.00 incl. moms

En smuk grønstribet tomat som giver middelstore tomater på ca. 85 g stykket. Velsmagende og højtydende. Ca. 10 frø pr. pose. Læs mere om produktet længere nede på siden.

På lager

Beskrivelse

Green Zebra

Slægt: solanum lycopersicum

Green Zebra er en iøjnefaldende tomat som har smukt gul og grøn stribet skind. Sorten er udviklet af Tom Wagner fra Washington, den blev frigivet i 1983 og er derfor en nyere sort. Tomaten er både sød og syrlig uden at være sur. Den giver mange middelstore tomater på ca 85 gram. Tomaten går også under navnet Striped Emerald Green. Tomaten forbliver grøn og man må derfor mærke på den for at finde ud af hvornår den er moden, når den bliver blød og let slipper grenen er den klar. Green Zebra er indeterminant ( Læs mere om dette her) og egner sig fint til både friland og drivhus. Ca. 10 frø pr. pose.

Såvejledning

Tomater har brug for meget varme, de skal derfor forspires indendørs hvis man skal nå at få en god høst. Du kan begynde at forspire fra februar, men det bedste resultat synes jeg at man opnår når man sår i marts.

Tomaterne sås i en potte eller bakke og stilles et lunt sted til de er spiret. Herefter rykkes de hen til et sted med masser af lys og ikke for meget varme, helst ikke over 20 grader – gerne 16-18 grader, så kan man opleve at planterne bliver ranglede.

Jeg stiller mine tomater i et sydvendt vindue med åbne vinduer og lav temperatur, på denne måde får man lave og robuste planter. Ompot tomaterne efterhånden som de vokser.

I maj kan du som regel plante tomaterne i drivhus, med mindre det er meget koldt. Hvis du ikke har drivhus, må du beholde planterne inde indtil omkring juni. Du kan dyrke de fleste tomater på friland, men udbyttet svinger lidt alt efter sorten. De kartoffelbladet tomater er ofte mere hårdføre og trives godt på friland. Jeg dyrker efterhånden kun på friland, da jeg synes det giver det største udbytte. Tomater har brug for noget næring, men bryder sig ikke om at blive gødet for meget. Du kan dyrke tomater direkte i jorden, i kapilærkasser eller i potter, de bør ikke tørre ud, så hvis du har dem i potter så vær opmærksom på at vande dem godt.

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Tomat: Green Zebra”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *