Gulerod: Purple Dragon

DKK25.00 incl. moms

Daucus carota var. Sativus

Purple Dragon er en virkelig flot gulerod. Gulerødder findes i et væld af forskellige farver, noget vi sjældent ser i butikkerne. Purple Dragon er en fin lilla gulerod med et orange indre. Den er smuk i skiver. 100 frø pr. pose

Ikke på lager

Beskrivelse

Purple Dragon

Daucus carota var. Sativus

Purple Dragon er en virkelig flot gulerod. Gulerødder findes i et væld af forskellige farver, noget vi sjældent ser i butikkerne. Purple Dragon er en fin lilla gulerod med et orange indre. Den er smuk i skiver. 100 frø pr. pose

Såvejledning – Sådan dyrker du gulerødder

Der er mange som tror det er meget svært at dyrke gulerødder, og det er heller ikke fordi det er den aller nemmeste grøntsag at dyrke – men det er faktisk ikke så svært at få succes med.

Der findes i store træk to slags gulerødder, sommer- og vintergulerødder. Sommer gulerødder skal sås direkte på friland fra april-juni. De høstes efterhånden over sommeren. Vintergulerødder skal sås på friland fra maj til midt juni. Gulerødder egner sig i øvrigt fint til at blive dyrket i beholdere. Du kan endda dyrke dem i mælkekartoner.

Gulerødder har krav til jorden den dyrkes i, og det er måske derfor nogen synes de ikke kan få det til at virke. Jorden skal være let og gerne sandet. Jorden skal være løs minimum 30 cm ned. Det er derfor oplagt at dyrke dem i højbede hvis man har nogen, da jorden i disse som regel er løs.

Frøene skal sås tyndt, og skal kun dækkes med en cm jord. Det kan være svært at så så tyndt som man bør, fordi frøene er så små, så man må forvente at man skal tynde ud i planterne når de bliver større. Der skal være 5-8 cm i mellem hver gulerod.

Gulerødder skal ikke gødes for meget. Hvis guleroden får for meget næring udvikler den ofte nogle underlige misformede rødder, som sagtens kan spises men som er lidt bøvlede at skrælle. Gulerødderne kan ikke lide at tørre ud, så det bør man være opmærksom på i tørre perioder.

En trussel mod gulerødder er gulerodsfluen. Den lægger æg ved gulerodens rødder. Jeg har aldrig oplevet at have gulerodsfluer i mine gulerødder – jeg plejer at sætte løg og porre omkring gulerødderne, det skulle gøre at fluerne ikke kan finde gulerødderne.

 

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Gulerod: Purple Dragon”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *