Tomat: Lemon Plum

DKK20.00 incl. moms

En russisk tomatsort som producerer flotte citronformede tomater på 5-7 cm. Lemon Plum har en lækker smag og en fast og kødfuld konsistens.  En sort som egner sig fint til friland. Ca. 10 frø pr. pose. Læs mere om produktet længere nede.

Ikke på lager

Beskrivelse

Lemon Plum

Slægt: Solanum Lycopersicum

En tomat som også kendes under navnet Wonderlight. Tomaten kommer fra Rusland, og producerer 5-7 cm lange citronformede frugter. Det er en ret sjov plante, når man ser den er man ikke i tvivl om hvordan den har fået sit navn. Det ligner at planten er fyldt med citroner. Farven er lys gul til solgul. Det er en kødfuld tomat med en lækker smag. Egner sig godt til at dyrke på friland også i potte på altanen. Ca. 10 frø.

 

Såvejledning

Tomater har brug for meget varme, de skal derfor forspires indendørs hvis man skal nå at få en god høst. Du kan begynde at forspire fra februar, men det bedste resultat synes jeg at man opnår når man sår i marts.

Tomaterne sås i en potte eller bakke og stilles et lunt sted til de er spiret. Herefter rykkes de hen til et sted med masser af lys og ikke for meget varme, helst ikke over 20 grader – gerne 16-18 grader, så kan man opleve at planterne bliver ranglede.

Jeg stiller mine tomater i et sydvendt vindue med åbne vinduer og lav temperatur, på denne måde får man lave og robuste planter. Ompot tomaterne efterhånden som de vokser.

I maj kan du som regel plante tomaterne i drivhus, med mindre det er meget koldt. Hvis du ikke har drivhus, må du beholde planterne inde indtil omkring juni. Du kan dyrke de fleste tomater på friland, men udbyttet svinger lidt alt efter sorten. De kartoffelbladet tomater er ofte mere hårdføre og trives godt på friland. Jeg dyrker efterhånden kun på friland, da jeg synes det giver det største udbytte. Tomater har brug for noget næring, men bryder sig ikke om at blive gødet for meget. Du kan dyrke tomater direkte i jorden, i kapilærkasser eller i potter, de bør ikke tørre ud, så hvis du har dem i potter så vær opmærksom på at vande dem godt.

 

 

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Tomat: Lemon Plum”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *