Peberfrugt Diamond

DKK20.00 incl. moms

Capsicum annuum

Diamond er en smuk og usædvanlig peberfrugt med smukke cremehvide frugter. Frugten modner fra grøn, til hvid, til gul og senere til rød. Ca. 10 frø pr. pose

På lager

Beskrivelse

Diamond

Capsicum annuum

Peberfrugt Diamond er en smuk og usædvanlig peberfrugt med smukke cremehvide frugter. Frugten modner fra grøn, til hvid, til gul og senere til rød. Den er smuk sammen med den lilla peberfrugt jeg også har her i shoppen.

Det er en iøjnefaldende grøntsag som helt sikkert vil tiltrække sig noget opmærksomhed og nogle lange blikke. Frugterne bliver omkring 10 lange og næsten lige så brede. De har en mild og sød smag uden nogen styrke overhovedet. De kan spises rå eller du kan tilberede dem. Det er en sund og robust plante som bliver ca. 50 cm høj. Ca. 10 frø pr. pose

 

Såvejledning – Sådan dyrker du chili og peberfrugt

Det er blevet utroligt moderne at dyrke chilier de seneste par år. Mange gør det til en kæmpe videnskab og går op i det med liv og sjæl. Det behøver dog ikke være en videnskab, så lad dig endelig ikke skræmme af alle entusiasternes meninger om kunstigt lys og hydroponiskdyrkning. Du kan sagtens dyrke chilier uden alt det lir.

Chilier og peberfrugter skal forspires indendørs i februar-april. Hvis man er entusiast sår man i december eller januar – men så må man supplerer med kunstigt lys. En hovedregel siger at jo stærkere en chili, jo længere en vækstsæson. Så som regel starter man med de stærke chilier i februar og peberfrugter kan man så helt hen til april.

Men altså, du sår frøene i små potter og stiller dem lunt. Når frøene er spiret skal de helst stå i et vindue med så meget lys som muligt. Planterne skal pottes om et par gange efterhånden som de vokser. Det skal helst ikke være for varmt, da de så som de fleste andre planter vil blive ranglede. De fleste chilier vil dog have brug for en pind at støtte sig til, når de når en vis højde. Hvis der er tale om en plante der giver store frugter, fx peberfrugter kan det være en idé at støtte mere flere pinde, så grenene ikke knækker af på grund af vægten fra de store frugter. I maj kan man flytte sine chilier ud i drivhuset, udestuen eller noget der minder om. Man kan godt dyrke chilier på friland, men de er ret varmekrævende, så det største udbytte får man altså når de har det lunt og godt.

Chilier og peberfrugter egner sig godt til at blive dyrket i plantesække og potter så man kan også dyrke dem i vindueskarmen hvis man ikke har drivhus eller have for den sags skyld. Nogle anbefaler at man fjerner de første 5 blomster for at få planten til at danne flere blomster og herved få et større udbytte, gør det hvis du kan nænne det – du skal nok få chilier alligevel. Det kan være en god ide at knibe blomsterne af hvis den plante er meget lille når den laver blomster, herved bruger den så energien på at vokse sig stor i stedet for at danne tidlige frugter. De fleste former for peberfrugter og chilier er spiselige på flere stadier, farven skifter alt efter om de er umodne, halvmodne eller modne, hvis du høster frugter der er umodne eller halvmodne vil planten producerer flere frugter.

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Peberfrugt Diamond”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *