Rødbede: Boltardy

DKK20.00 incl. moms

En smuk og klassisk mørkerød rødbede som egner sig godt til tidlig såning. Både rødbeden og rødbedetoppen er spiselig. Ca. 100 frø pr. pose. Læs mere om produktet længere nede på siden.

På lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Rødbede Boltardy

Beta vulgaris

Boltardy er en rødbedesort som giver klassiske, runde, mørkerøde rødbeder. Den går ikke så nemt i stok, derfor er det muligt at så denne sort tidligere end de fleste andre sorter. Rødbeden er også en hurtig afgrøde, der går kun ca. 50-65 dage fra såning til høst. Rødbeden er rimelig hårdfør og angribes sjældent af sygdomme eller utøj. Rødbeder er lækre hvis man høster dem og damper dem som små. De er færdig udviklet når toppen af rødbeden skubber sig op over jordoverfladen. Rødbede toppen er også spiselig, den er lækker stegt i smør med lidt hvidløg, eller dampet som spinat. Rødbeder er i øvtigt rige på folinsyre, magnesium og kalium. Toppene er rig på jern, kalk og c-vitamin.

 

Såvejledning – Dyrkning af rødbeder

Rødbeder er generelt ret nemme at dyrke. De sås direkte på voksestedet omkring maj. De små planter kan ikke så godt tåle frost, da det får dem til at gå i stok. Så man må vente til faren for frost er ovre – eller så dem i mistbænk.

Så rødbederne i rækker med 10 cm mellemrum mellem planterne og mellem rækkerne. Eller smid frøene tilfældigt i bedet og tynd ud hvis de står for tæt – det er en temperamentssag.

Rødbeder foretrækker en løs jord, og de skal vandes i tørre perioder for at undgå at væksten går i stå.

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Rødbede: Boltardy”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *