Tatsoi (Organic)

DKK20.00 incl. moms

Brassica rapa

Tatsoi er muligvis den smukkeste af de orientalske grøntsager jeg sælger her i shoppen. Den danner en stor smuk roset af blanke blade. 50 frø pr. pose

Læs mere om produktet og hvordan du dyrker det længere nede på siden.

Kun 1 tilbage på lager

Beskrivelse

Tatsoi

Brassica rapa

Tatsoi er muligvis den smukkeste af de orientalske grøntsager jeg sælger her i shoppen. Den danner en stor smuk roset af blanke blade. Planten bliver op til 30 cm i diameter. Tatsoi er i familie med Pak choi, som jeg også sælger her på siden. Den dyrkes og anvendes ligesom Pak choi. 50 frø pr. pose

 

Såvejledning – Sådan dyrker du Tatsoi

Tatsoi kan sås om foråret ligesom de fleste kålsorter og bladgrøntsager. Den egner sig dog ofte bedre til at blive sået i sensommeren. Du kan vente så længe som i slut juli til midt august med at så den, og det er også her du får bedst succes med den. Det bedste såningstidspunkt er omkring 15 juli. Da planten holder af korte dage og temperaturer på 15-20 grader. Tatsoi har nemlig tendens til at gå i stok, så hvis du sår om foråret vil den i mange tilfælde gå i stok meget hurtigt.

Så Tatsoi direkte på voksestedet i fra juli til midt august, dæk over med lidt fiberdug eller insektnet der kan beskytte mod fugle og sulte kålsommerfuglelarver. Du kan også forspire i drivhuset og plante dem ud. Du vil kunne høste af dine Tatsoi til langt ind i efteråret. Man høster ved at skære blade af et par cm over jorden. Du kan også skære hele planten af. Men hvis du bare høster bladene løbende vil planten blive ved med at producerer nye lækre blade. Planterne kan overleve mild frost og i en mild vinter kan man være heldig og opleve at planten overlever og begynder at skyde igen til foråret. Alternativt er det muligt at overvintre planterne i drivhus.

Tatsoi kan dyrkes i bed eller i krukker. De kræver ikke så meget gødning og er rimelig taknemmelige planter at dyrke, de skal dog vandes i tørre perioder. Tatsoi bryder sig ikke om at tørre ud.

 

Du kan følge og like Selvforsyningibyen.com her:

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Tatsoi (Organic)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *